Er det et Sorten Muld-coverband?

Jeg overvejede det faktisk, men prisen blev lige en tand spicy.

Vi er ikke på 4K endnu, så min Chromecast Google TV-ting klarer YouTube og Jellyfin fint nok.

Jeg skal bare have taget mig sammen til at slippe for YT-reklamerne.

Der er i hvert fald slet ikke i nærheden af nok boliger endnu til at det kan lykkes, og lejlighederne vil nødvendigvis være noget mindre end jeg tror de fleste ønsker sig.

Det er mest effektivt i forhold til ressourcer og miljø at bo med høj befolkningstæthed.

Men rigtigt mange vil stejle over en mindre størrelse bolig og især at skulle opgive egen have og plads til hobbyer til fordel for fælles områder og faciliteter.

Vi kan ikke stoppe urbaniseringen, men vi skal bestemt ikke forhaste processen unødigt og kunstigt ved bevidst at gøre udkantsdanmark værre at bo i.

Jeg har boet på landet, i landsbyer, i mellemstore byer og i København, på tværs af landet.

Min erfaring er at jo større byen er, desto mere bedøvende ligeglad er folk med dig, hvad du laver og hvordan du ser ud. Man vænner sig til at der er andre mennesker, men ignorerer dem det meste af tiden og det er gensidigt.

De er der selvfølgelig stadig, og derfor har gode bymijøer mere rolige rum og steder man kan være mere sig selv. Og jeg forstår glimrende at mange går rundt med støjdæmpende hovedtelefoner.

Jeg troede ikke jeg nogensinde ville bryde mig om at bo i en større by, men efter 20 år må jeg sige at jeg er omvendt. Det vigtigste for mig er at jeg har f.eks. et skur eller kælderværksted der er mit eget, så jeg kan rode og have gang i længere projekter. Om det er på landet eller i byen betyder intet, bare jeg kan skrue på cykler og motorcykler, og at jeg kan parkere dem et sted der ikke er på gaden.

"Build it and they will come".

Det vil tage tid, men jeg tror på at passagertallet vil stige støt.

Som modargument vil jeg pege på adskillige projekter inden for offentlig transport eller afvikling af veje til fordel for gågader og bymijø, som blev talt voldsomt ned, men viste sig at være enorme successer.

Heriblandt Åboulevarden i Århus og Strøget i København. Eller metroen i København.

Jeg ville personligt være ret ærgerlig over at skulle undvære M3.

Ja, den har ikke så mange brugere som forventet. Det er måske pga. den høje andel cyklister i København, men det vender lidt om hvert år når det bliver koldt og gråt og sjappet.

Jeg vil i øvrigt tillade mig at citere uopfindsomt1 fra Reddit-tråden om samme emne:

Læser man den 183 siders udredning - der faktisk også linkes til i artiklen - som lægger til grund for letbanen så nævner den ‘en indsvigningsperiode på et par år’ før passagertallene når op på det endelige forventet antal - som endda er OPJUSTERET fra 43.000 til 45.000.

Indsvigningsperioder er et udmærket og gammelkendt begreb; og nej OP, den er overhovedet ikke solgt på en løgn men tværtimod på et ret stort behov - som passagerne allerede har bekræftet.

Den artikel der er simpelthen så underlødig og den kære direktør har desværre ikke engang helt styr på fakta om sin egen letbane hvilket selvfølgelig er ret ærgerligt.

Ja, og det har de jo så fort hug for, og det er præciseret.

M1 og M2 er ofte totalt proppede, så der mangler ikke just passagerer.

Det er lidt anderledes med metroringen, men den føles også mere redundant på en måde. Jeg bruger den dog med glæde ret ofte.

Såeh, fri snak...

Professionelt bagetip: I stedet for at pensle dit bagværk med æg, så prøv mayonnaise i stedet, evt fortyndet lidt med mælk til den rigtige konsistens.

Det lyder måske umiddelbart sært, men tænk over det – mayo er æg og olie, plus lidt eddike, sukker, måske sennep. Det giver en superflot bruning, og man spilder ikke et halvt æg når man f.eks. kun bager en enkelt portion boller.

I Ullerslev på Østfyn kørte man med gratis busser i en del år indtil kommunesammenlægningen med Ørbæk og Nyborg, og introduktionen af rejsekortet.

Man regnede sig frem til at billetteringen kostede mere i administration end den bragte af indtjening.

Der er mange interessante vinkler på emnet om venskab, naboskab, spontanitet og planlægning.

Foreningslivet har det svært. Der er ikke rigtig nogen, der gider at hænge ud på fredagsbaren og derhjemme er vi bange for, at nogen ringer på.

Hvor er det så, vi får ladet vores sociale batterier op?

Som introvert sætter jeg faktisk pris på at der ikke bliver ringet på døren mens jeg sidder i pyjamas på sofaen med min kop te en lørdag formiddag.

Til gengæld har jeg en masse ting jeg laver med vennerne, vi tager til quiz, spiller rollespil og brætspil, tager til koncerter og har mindst en hyggeaften om måneden med hjemmebag eller lignende, ofte med en whisky eller to også. Det er bare knapt så spontant pga. afstande og fordi flere par har børn nu.

Vi er blevet lokket og forført ind i lukkede økosystemer med pangfarver og store fingervenlige brugerfladeelementer, computerverdenens svar på fingermaling.

Nu vil Google stramme nettet yderligere, for vi kan jo ikke have at almindelige mennesker bruger deres dyrt købte enheder sådan som de selv har lyst til, hvor de selv bestemmer hvordan deres data behandles og hvem den deles med.

Det eneste tilnærmelsesvis positive man kan sige om Google og Android er at Apple og iOS er endnu værre.

Vi mangler virkelig et alternativ inden for mobiltelefonverdenen der er åbent og giver mulighed for at installere præcis det styresystem man vil, ligesom vi kan på PCer.

Det er egentlig lidt trist at vi hænger så hårdt fast i tankegangen hvor kød er det centrale, og alt andet bare er tilbehør som kan undværes.

Tillykke!

Og tak fordi du/I gider 😊

Jeg arbejder i IT og har gjort det i et par årtier, i større firmaer og nu i staten.

Den mest restriktive tøjpolitik jeg har mødt var noget i stil med at tøjet ikke måtte være hullet eller have stødende tekst/grafik, nok også noget med at det ikke måtte være for afslørende, så ikke noget med bar overkrop eller booty shorts.

På selve afdelingen kunne det godt være ret afslappet med shorts, posede t-shirts og sandaler, men hvis man skulle mødes med kunder var forventningen lidt højere. Der var det indforstået at man gik med almindelige sko, lange bukser og minimum en pæn ensfarvet t-shirt, men helst polotrøje eller skjorte.

Der var aldrig problemer med det, lederne gik selv mest i chinos og polo eller skjorte, og de fleste lå inden for nogle grader af det. Vores øvre ledelse gik alle i pæne bukser og skjorte, nogle gange helt jakkesæt, men slips var totalt bandlyst på ordre fra topchefen.

Nu i staten? Hvis bare du er påklædt er alle glade 😄

Jeg gik selv meget i band t-shirts og jeans/shorts før i tiden. Sidst i 20erne gik det dog op for mig at jeg måske skulle klæde mig lidt mere voksent, så nu lander jeg mest på chinos eller lignende og en god kvalitets-t-shirt, skjorte eller henley osv.

Umiddelbart skal jeg vist mest bare svede, og der er en masse havearbejde jeg skal have ordnet.

Ferie som sådan bliver først til september, hvor det er lidt køligere og færre børnefamilier 😊 Det bliver noget med Tyskland/Alsace/Nederlandene.

Jeg blev fyret og fritstillet i denne uge.

Det kom som et lyn fra en klar himmel, for jeg havde rigeligt at se til og en klar plan for hele 2026 og godt ind i 2027. Jeg var og er vellidt og kendt som hjælpsom og en der kan sit kram, på tværs af hele firmaet og fra top til bund i hierarkiet.

Jeg er uden tvivl den der kender "min" applikation bedst og har, med en enkelt undtagelse (min mentor), oplært og trænet alle i firmaet der har arbejdet og arbejder med applikationen, i over 4 år.

Men sparekniven svinges og nearshoring er billigere end dygtige videnstunge medarbejdere i Danmark. Og da jeg selv har oplært alle der kunne tænkes at skulle løfte mine opgaver nu, et jeg overbevist om at min applikation er i gode hænder, når først støvet lige har lagt sig.

Jeg er egentlig mest bare skuffet over ledelsen, ikke rigtigt hverken sur eller depri eller fortvivlet. Jeg har allerede et par ansøgninger ude til nogle spændende stillinger, så jeg ser hvad der sker.

Og så har jeg lige fejret min 40 års fødselsdag sammen med familien 😊 Ren hygge, grin og røverhistorier over fantastisk mad og vin, det kan sgu noget.

Så trods alt fnidder med job og fyring er jeg positiv og afklaret med at det ikke er mig den er gal med, det er bare endnu en firmaledelse der ikke værdsætter deres medarbejderes talenter.

Om føje år vil vi nedlaste videospil fra netværksbutikken Damp til vores datamats fastpladelager eller brikminde, og styre dem med en fornøjelsespind.