Der er mange interessante vinkler på emnet om venskab, naboskab, spontanitet og planlægning.

Foreningslivet har det svært. Der er ikke rigtig nogen, der gider at hænge ud på fredagsbaren og derhjemme er vi bange for, at nogen ringer på.

Hvor er det så, vi får ladet vores sociale batterier op?

Som introvert sætter jeg faktisk pris på at der ikke bliver ringet på døren mens jeg sidder i pyjamas på sofaen med min kop te en lørdag formiddag.

Til gengæld har jeg en masse ting jeg laver med vennerne, vi tager til quiz, spiller rollespil og brætspil, tager til koncerter og har mindst en hyggeaften om måneden med hjemmebag eller lignende, ofte med en whisky eller to også. Det er bare knapt så spontant pga. afstande og fordi flere par har børn nu.

Hvor er det så, vi får ladet vores sociale batterier op?

Mit sociale batteri lader op når jeg er selv, og aflader når jeg er sammen med andre. Men det forstår mange ekstroverte ikke rigtigt, fordi de har det som regel omvendt.

Og nej, jeg gider ikke uanmeldte besøg. Min far gør det af og til, og det er pisse irriterende.

Det bliver fandme et nej tak herfra...ikke fordi der hverken roder eller jeg ikke har tid. Jeg gider ikke have besøg, jeg elsker bare at være mig selv og det er der jeg er absolut bedst tilpas. Det er enormt belastende og kræver virkelig meget energi at være sammen med andre, det er ikke noget jeg ønsker at blive tvunget til af en insisterede nabo som jeg grundlæggende er helt ligeglad med og som ikke er i stand til at opfatte den ubehag jeg oplever ved deres besøg.

Hvis jeg ikke skal noget har jeg egentlig ikke noget imod uanmeldte besøg fra venner eller familie. Men det er bare lidt underligt at komme uanmeldt, man kan jo ikke engang vide om jeg er hjemme. Det er bare upraktisk. Det giver meget bedre mening lige at ringe eller skrive før man tager afsted (måske medmindre man bor meget tæt på eller tilfældigt kommer forbi alligevel, men det er sjældent tilfældet).