Jeg har fået en rigtigt dum idé; jeg vil læse mindst én bog fra hver eneste nobelprisvinder i litteratur, startende med den første i 1901 (René-Francois Prudhomme).

Konen og jeg har spillet Little Problems, som er et detektivspil. Det ser sødt ud men derfor skal man ikke tro at det er nemt!

Vi fik også set My Love Story with Yamada-kun at Lv999. Kort anime på 13 episoder, sød og humoristisk romantik. Lige som den skal være.

Jeg spillede et par "murdokuer" med konen forleden, det er sgu meget sjovt at lave sammen. Vi lavede dem på print, det giver EMM en bedre oplevelse når man sidder sammen med papir/blyant. Det kan klart anbefales hvis man er til mysterie-løsning i en struktureret sudoku-ramme.

Jeg er i gang med at læse R.F. Kuangs Katabasis og er ikke specielt vild med den. Der er noget med sproget, historien og karaktererne, som skurer. Det føles også som en historie, som kunne fortælles på den halve tid. Det er tredje gang jeg forsøger mig med Kuang og måske burde jeg bare forstå vinket - hendes forfatterskab er ikke min kop te - og give op.

Vi så Poor Things den anden dag og den var jeg virkelig godt underholdt af. Jeg havde frygtet, den var mere dyster, men synes den absurde humor skinnede igennem hele vejen, specielt mod slutningen.

Jeg er en kæmpe sucker for Indefra med Anders Agger, og den nyeste sæson Gaden i Grenaa er også virkelig god.

Han har en speciel evne til at lave programmer om udsatte mennesker uden at fornedre dem.

Og så er der de to SOSUer, hvor er de fantastiske og shit hvor får de bare ikke nok i løn.

Jeg har fået set dokumentaren om Wrexham, er selv glad for fodbold og er virkelig positiv overrasket over hvor nærværende den er. På trods af den er noget Hollywood. 😅 jeg håber at det vi ser har en grad af rigtighed, hvor meget de to amerikanere faktisk holdet af at være en del af klubbens historie.

Dertil fedt at se noget positivt om kvinde fodbold og at se små ligaer for fokus.

Jeg var på stadion og se kvinderne bliver Danmarksmestre i fodbold og hive the double hjem. Derefter en tur ned på torvet for at hylde dem, det var ganske underholdende, og nu må vi se hvad de videre kommer til at gøre.

Har set serien the glory. https://en.wikipedia.org/wiki/The_Glory_(TV_series)

Kan klart anbefales hvis man er til hævndramaer.

Så blev weekend brugt på pokemon go fest i København, som var super hyggeligt. Tror dog det kunne, haft været mere hyggeligt. Vis jeg ikke skulle hjem søndag eftermiddag, så lektien til næste gang. Tag lidt ekstra tid, så tag hjem senere eller dagen efter i stedet for. Men satser så på at næste gang, bliver nok i et af nabo landene. Vi får af se til næste år, hvor pokemon go fest bliver. Dog næste gang bliver uden følge af niecen. Da der hun ikke kunne finde ud af, at lade være med at gøre grin med forskellige handicappede. Så nu er konsekvensen bare, at man ikke kan komme med frem over. Hun er en stor nok teenager, til at vide at den slags gør man ikke.

I et forsøg på at passe på min skulder, er jeg gået lidt på kompromis med mit ellers ret hårde boykot og har købt Lego: the incredibles til switch, da jeg normalt er ret glad for legospil især på konsol og det kostede ca. 40 kr.

Nøj det er en umildbar skuffelse. Til forskel fra de andre legospil jeg har, så bygger det ikke på en allerede kendt historie, men det der sker mellem film 1 og 2. Hvilket vil sige at de skal fortælle en hel masse historie, og det ødelægger ret meget spillet for mig.

Derudover synes jeg bare ikke at tale hører til i Legospil. Noget af charmen har altid været hvor meget følelse og humor de kunne få ind i cut scenes uden tale.

For slet ikke at tale om hvor meget man bliver holdt i hånden. Lad mig nu lige undersøge verden og lede efter kits og klodser m.m uden hvert 30 sekund at fortælle hvad jeg skal for at komme videre.