Spyke

Replies

nyheder

Comment on

Unge er nu mest villige til at betale for nyheder på nettet

Reply in thread

Ja måske, jeg kan dog være lidt i tvivl om hvor linjen skal gå her.

Eksempelvis får Ekstra Bladet mediestøtte, og deres Ekstra Bladet+ abonnement er vel efterhånden lige så meget TV/Podcast/Sport som det er egentlige artikler. Herudover får medier som Billed-bladet, Ude og Hjemme og I Form også mediestøtte, og det var ikke umiddelbart den slags medier jeg tænkte på - men de har vel også en berettigelse.

nyheder

Comment on

Unge er nu mest villige til at betale for nyheder på nettet

I de her AI tider kunne jeg godt ønske mig, at der var et fradrag ligesom med fagforening osv. til at have medlemskab hos et nyhedsmedie, så de her ~23-26 procent kunne øges markant - og så (de fleste af) samfundets fattigste også altid har råd/adgang til reelle nyheder.

Det vil forhåbentlig også kunne øge kvaliteten og kvantiteten hos nyhedsmedierne med sådan en økonomisk indsprøjtning.

Jeg ved dog ikke hvordan man lige skal sætte baren for et 'godkendt nyhedsmedie', så lokale medier kan være med uden at vi ser situationer som "Mortens AI Netflix-nyheder inkl gratis Netflix medlemskab", hvor fradraget reelt ender med at blive omsat til andre varer.

Comment on

Nyåbnet letbane forventer langt færre passagerer, end da det blev besluttet at bygge den

Reply in thread

Mon ikke det stiger som du skriver, men for mig handler det også om prioritering.

Selvfølgelig er beregningerne teoretiske og kan ikke tage højde for alt, men i sidste ende er det beregninger der afgør, om der bliver investeret i X eller Y infrastruktur, så pengene bliver brugt der, hvor det giver mest mening. Der nytter det sgu ikke ret meget, at man rammer næsten 300% over det reelle tal - især når budgettet heller ikke holdte.

Budgettet bliver heller ikke bedre af tidligere artikler: https://ing.dk/artikel/nu-faar-koebenhavn-sin-foerste-letbane-til-seks-milliarder

Beslutningen i bestyrelsen kommer, efter at transportminister Ole Birk Olesen (LA) havde bestilt en kulegravning af økonomien, efter at buddene på letbanen var afleveret. Den har revisionsfirmaet EY udarbejdet, og ifølge pressematerialet fra letbaneselskabet viser den, at der er rigelig luft i budgettet. Ingeniøren har endnu ikke modtaget EY's rapport. Budgettet lyder på i alt 6,2 milliarder kroner for de 27 kilometer og togene til at køre på dem.

OP's artikel beskriver, at prisen endte på knap 10 milliarder...

nyheder

Comment on

YouTube Premium bliver dyrere igen for danske abonnenter, se de nye priser

Reply in thread

Der er ihvertfald noget der ikke hænger sammen for mig.

Jeg har som sådan ikke noget imod at de skal have penge for deres service, men jeg synes Youtube Music er ringe i forhold til alternativerne, og reklamefri Youtube er reelt forkert når videoerne så ofte indeholder sponsor segmenter (eller også ser jeg bare de forkerte videoer...) Youtube er en af de sidste amerikanske ting jeg ikke har fået smidt ud endnu, men det kommer forhåbentlig på et tidspunkt.

Comment on

Nyåbnet letbane forventer langt færre passagerer, end da det blev besluttet at bygge den

Reply in thread

Det er en god pointe, jeg vil dog påpege at udredningen ikke beskriver dette ret godt.

Rapporten er lavet i 2013 og forudsiger, at det tager cirka 7 år fra godkendelsen gives til at projektet er færdigt, hvilket i bedste fald er 2020 og i virkelighedens verden blev 2026.

Så står der som du nævner

Letbanen forventes at få ca. 43.000 daglige passagerer efter en indsvingsperiode på et par år. Det svarer til 13-14 mio. passagerer om året. Ved udnyttelse af kommunernes fulde byudviklingspotentiale og en række andre tiltag vil antallet af passagerer kunne stige til 17- 18 mio. om året fra 2032.

Men der står også

OTM-beregninger af letbanens hovedalternativ forudsiger, at letbanen vil få ca. 43.000 passagerer pr. hverdagsdøgn i 2020 og 46.000 i 2032.

Tabellen viser, at der ved letbanens åbning i 2020 samlet kan forventes ca. 43.000 passagerer pr. hverdagsdøgn. I 2032 kan der samlet forventes ca. 46.000 passagerer pr. hverdagsdøgn.

Altså er der flere steder, hvor der tydeligvis ikke er lagt en indsvingsperiode ind, men netop den 0-100 beskrivelse som direktøren også fortæller om.

Comment on

Nyåbnet letbane forventer langt færre passagerer, end da det blev besluttet at bygge den

Reply in thread

Det med afvikling af veje for at lave gågader har jeg ikke læst så meget om, men metroen i København er vel endnu et eksempel på et projekt, hvor passagerantal ikke når de forventede niveauer og hvor budget blev overskredet markant?

https://pro.ing.dk/mobilitytech/holdning/metroselskabet-jubler-mens-passagertallet-svigter

https://ing.dk/artikel/cityringen-syv-maaneder-forsinket-og-12-milliarder-kr-dyrere

nyheder

Comment on

YouTube Premium bliver dyrere igen for danske abonnenter, se de nye priser

Reply in thread

Bestemt, men her er det vel stadig Youtube, der ikke er skarpe nok? Når kanaler vælger det benspænd som Patreon osv. reelt er, er det vel fordi Youtube ikke gør det godt nok, selvom de vel har forsøgt med "Medlemsfunktionen", hvor man betaler til den enkelte kanal.

Det er nok nemmere sagt end gjort, men det burde vel være muligt at markere sponsorsegmenter i videoerne og gøre sådan, at Medlemmer/Premium medlemmer automatisk springer segmenterne over.

Alle de problemer er dog bittesmå i forhold til problemet med AI slop på Youtube, især på Shorts...

Comment on

W11 Laptop tættest på macbook?

Som udgangspunkt tror jeg ikke at du finder en maskine, der matcher kvaliteten og designet. Der vil altid være nogle markante forskelle, men de forskelle kan også vise sig at være fordele. Det kommer også an på økonomien i det hele - er det en konkurrent til Macbook Neo, Air eller Pro du kigger efter?

De største konkurrenter:

Vær dog obs på, at Linux kan være et ret stort issue på Asus modellen, da den bruger Qualcom i stedet for Intel/AMD.

Billigt alternativ: Hvis det skal være billigt, ville jeg se på en Chromebook og skifte firmware, så du kan installere ren Linux på den: https://docs.mrchromebox.tech/docs/getting-started.html .

Der kan du få en okay maskine med Linux Med https://www.elgiganten.dk/product/computer-kontor/computere/barbar-computer/acer-chromebook-plus-514-i5-1334u8512ips-14-barbar-computer/910410 kan du lave en Linux maskine til 3.000 med cirka samme cpu/ram/ssd som en Framework 12 til 8.000. Her får du til gengæld ikke skærm/tastatur/højtalere i samme kvalitet.

nyheder

Comment on

I 15 annoncer sælger ung kvinde tøj identisk med varer fra Shein som vintage. Og hun er ikke den eneste

Der er jo dårligt kontrollerede systemer og basal grådighed der mødes her. Det er groft at gøre sådan noget, men vi ser jo det samme med billetter, udstyr og selv solformørkelsesbriller. Selv byttebokse på genbrugspladser bliver nogle gange rippet for at tjene lidt hurtige penge på DBA osv..

Jeg prøver selv så vidt muligt at følge https://directory.goodonyou.eco/ (hvor man også kan vælge Europa som lokation) til at udvælge tøjmærker, hvor produktionen foregår nogenlunde fornuftigt. Siden er bestemt ikke perfekt, men det kan pejle en i retning af nogle tøjmærker, man kan undersøge nærmere. Så kan man efterfølgende prøve at finde de mærker på Vinted, hvis man absolut vil købe derinde.