Hjælp til stikkontakt (løst)
Den tidligere ejer har lavet dette og det fungerer ikke. Det er en kontakt med afbryder til et lampeudtag (venstre) og en stikkontakt med separat kontakt (højre).
I nuværende situation fungerer stikkontakten kun når loftlyset er tændt og det er jo ikke meningen. Stikkontakten skal gerne kunne tændes uden loftlyset.
Jeg kan ikke få farverne til at give mening. Det er en uskøn blanding af nye og gamle farver eller hvad? De midterste klemmer er ikke mulige at bruge, da der ikke er noget i.
Update: Det er nu løst. Den brune skulle over til den grå, som I alle foreslog.
10 replies
Flyt brun til den anden side af kontakten, altså fra den røde til den grå. Så vil den virke rigtig.
Farver:
Sort = nul.
Grå = fase.
Rød = lampe.
This is the way.
::: spoiler sovs Jeg er uddannet elektriker. :::
Der er kun de tre ledere?
Gamle installationer er meget sjovere at rode med når man har et multimeter...
Ja.
Der kan være lavet alt muligt lort med det der.
Det er lidt svært at sige uden at måle, men rød kan være jord, sort nul, og den grå en fase.
Så er der ikke spænding på stikkontakten når lyset er slukket for strømmen, fordi der kun er forbindelse mellem jord og nul. så snart du slutter kontakten til lyset er der strøm på jord (men så burde hpfi slå, igen virker til at være mystisk klyt)
Der er ikke et hul til jord i stikkontakten vel?
Umiddelbart kunne du prøve at sætte den brune i hullet ved siden af den
sortegrå Husk at slå strømmen fra først! Når du tænder igen sprænger sikringen (forhåbentligt), hpfi går eller det virker.Men igen, få målt det efter med et multimeter.
Fik skrevet sort i stedet for grå i det andet indlæg. Rettet nu
Tak. Jeg må få fat i et multimeter i morgen. Det er blevet for mørkt nu til at lege med lyset.
Hvordan er ledningerne oppe ved lampen?
Tolker det sådan her. Er ikke elektriker:
Der er fase ind ( strøm )
Nul ind
Fase ud ( til lampen ).
Kontakten får strøm fra strøm ud, som jo med vilje kun er aktiv når lampen er tændt.
Kontakten skal have strøm fra den faste fase, for at virke korrekt.
Hvis du har en polsøger er du godt hjulpet.
Man holder en finger i bagenden og rører en ledning med spidsen. Hvis en lampe inden i lyser, er der strøm på den.
Den ene ledning vil lyse hele tiden. Det er den faste fase, som skal føde kontakten.
Den anden vil lyse når lampen er tændt. Den som føder kontakten nu.
Den tredje vil ikke lyse. Det er nul.
Bud på løsning: sæt den brune ledning over i hullet ved siden af den grå.
Ville dog lige måle først.
Edit: Det er slf den ende af den brune ledning der lige nu er nabo med den røde, jeg ville flytte :)
Selvfølgelig fase ud til lampen. (Doh!)
Havde bare den opfattelse det var tre ledere fra samme kabel.
Samme løsning dog. 🙂