I-is Japan okay... simultaneously being grossed out by toilet paper and it's a coin-flip whether they use the bidet T_T

Previously, we conducted a survey of electric bidet use among Japanese community-dwelling residents and found that 55% (2,724/4,952) of the respondents washed the anus either before or after defecation[10]. [...]

In a survey of bidet use in 575 outpatients conducted by Yano et al.[11], 349 (61%) washed the anus at every defecation and 75 (13%) did so occasionally. [...]

In a survey of college students, 34% (47/139) of the female students and 44% (43/98) of their male counterparts reported using the washing function of bidet toilets[12].

Overall, approximately half of the population washed the anus before or after defecation.

Tsunoda, Akira. 2021. "Bidet Toilet Use May Cause Anal Symptoms and Nosocomial Infection." Journal of the Anus, Rectum and Colon 5(4), p. 336. Tokyo: The Japan Society of Coloproctology. https://doi.org/10.23922/jarc.2021-027

Begrebet "homofobi" er gammeldags lægmandssnak. Der findes et alternativ, som får både SSI's beskrivelse om deres egen undersøgelse og ham teologens forsvar til at se lidt fjollede ud.

I den akademiske litteratur bruger nogle forfattere "homoantagonisme" i stedet (men det begreb, jeg egentlig mener, beskrives nedenfor). Så undgår man at blande det sammen med irrationel frygt mv. Det er faktisk "homoantagonisme", Jakob Egeris Thorsen taler mest om. Det "angstfyldte" nævnes kun i forbifarten.

Men hverken det antagonistiske eller angstfyldte beskrives af den statistik fra Statens Serum Institut, det hele handler om. Lige her er der et problem med validitet (korrespondens). Derfor er brugen af ordet "homofobi" en sløset, pseudojournalistisk sprogbrug fra SSI som nu skaber en anledning til et lige så sløset forsvar fra en forsker fra et andet fagområde (teologi), der føler sig ramt, fordi hans faglige yndlingsemne (religion) er en faktor.

Et endnu nyere begreb er "heterosexisme". Det defineres som "den antagelse, at alle mennesker er eller burde være heteroseksuelle. Heterosexisme udelukker behov, bekymringer og livserfaringer hos [LGBTQ+-personer], mens den giver fordele til heteroseksuelle personer."

Det er med andre ord et begreb, der understreger det chauvinistiske aspekt. En slags "heterochauvinisme", som de kalder for heterosexisme.

Man kan vel godt være både heterosexistisk og homoantagonistisk. Jakob Egeris Thorsens forsvar for de religiøse grupper er åbenbart, at de "i det mindste ikke er homoantagonistiske, bortset fra når de er".

Men der kan ikke være nogen tvivl om, at det er grundlæggende heterosexistisk at mene, at en ikke-heteroseksul livsførelse er umoralsk (herunder sex, som er det, den omtalte statistik handler om, og som jo må siges at være en ganske normal del af livsførelsen mellem personer i et forhold).

SSI opstiller en kikset stråmand, når de taler om "homofobi". Jakob Egeris Thorsens misser ikke muligheden for at slå lystigt løs på den. Men nogle akademikere er for længst kommet videre fra begrebet "homofobi".

De glemmer lige at nævne, at han er(?) gift med teolog-politikeren Ida Auken, at han er(?) medlem af Bibelselskabets bestyrelse, og at han slet ikke forsker i hverken kristendom eller teologi (eller filosofi udover "organisationsfilosofi" og lignende, som man jo må forvente af en CBS-ansat). Det kan godt være, at journalisterne synes, det er fedt at kunne henvise til hans jobtitel, men han er der reelt kun for at reklamere for sin nye bog og sprede nogle private holdninger, så opfatter det faktisk som skjult reklame som DR burde have været mere kritiske overfor.

Også den måde, de bruger den svage og dybt konservative metafor "åndelig oprustning" for ligesom at skubbe på en diskursiv topos. Men det, han snakker om, er meget langt fra hvordan Mette Frederiksen brugte metaforen. I hendes grundlovstale var det mest bare "skærm er dårligt, please læs meget men ikke hvis det er underholdende og helst kun analogt", men her med ham manden er vi virkelig ude i de gammelkonservative kendinge: kristendommen gjort til korstogsagtig kamppolemik, "det sidste forsvar før civilisationens afgrund", "den åndelige frisættelse fra 60erne og frem gælder ikke", "vi skal skrue tiden tilbage et par århundreder for at finde vores sande kerne" og andet vås. (Det er dét, hans bog handler om, "hippies bad" osv.)

Kæmpe skuffelse over DR. Eller, man kan ikke blive skuffet hvis man allerede forventer det værste…

What if I told you Mozart used to riff all over that melody

I don't think I've ever commented on you but wanted to say I've never thought of you as a lolcow

I'm the reverse, breaking their rules is all I desire

Dorte Lønsmanns argumenter imod normativ lingvistik er helt overensstemmende med den almene sprogvidenskabs observationer om, hvordan sprog generelt fungerer.

Men hun forsker selv primært i engelsk, så du får næppe hende til at forholde sig kritisk til det sprogs store indflydelse. Den er ikke bare et resultat af, at "de fedeste ting bare er på engelsk", som hun siger. Det er ikke kommet af sig selv. USA og Storbritannien har ført aktiv sprogpolitik siden 2. Verdenskrig for at gøre engelsk til et globalt "lingua nullius". Det kunne Dansk Sprognævn ikke finde på at gøre.

Robert Phillipson, professor emeritus (bl.a. i sprogpolitik) hos CBS, har skrevet en kritisk tidsskriftsartikel om emnet i 2016: Myths and Realities of ‘Global’ English (PDF direkte fra CBS.dk)

Uddannelsessystemer er en af de mest effektive strukturer til sproglige interventioner. Det kender vi fra indførslen af standarddansk i folkeskolen i 1800-tallet og det tidlige 1900-tal. Phillipson er kritisk overfor Bologna-processen, som skal reformere de videregående uddannelser. Her giver man åbenbart engelsk forrang over andre sprog.

Den kritik er Lisbeth Verstraete-Hansen enig i. Hun er institutleder ved Københavns Universitet, og forsker indenfor fransksprogede emner. Sammen med Per Øhrgaard, som er professor emeritus i tyskrelaterede emner ved CBS, udgav hun i 2017 en bog, som var meget kritisk overfor den sproglige status quo i det danske samfund, og for det, at "engelsk" og "internationalisering" er blevet synonymer indenfor videregående uddannelse hellere end reel, sproglig mangfoldighed:

Sprogløse verdensborgere: Om en uddannelsespolitik, der forsvandt (link til bibliografiske detaljer, find den på biblioteket)

Jeg synes ikke, vi kan reducere hele spørgsmålet om netop det engelske sprog til, hvad børn og unge ser på internettet.

That's subjective. Two adults can do whatever they want. The rest is just other people's opinions and those opinions can also be “a bit iffy”. The more you listen to other people's arbitrary morals, the iffier things get and you soon realize you should just have followed your own intuition to begin with.

At forestille sig, at det intetsigende FRÅST er så god en idé, at man er villig til at skrotte et super velkendt handelsnavn, som tilmed forklarer konceptet let og elegant.

Det er en ond cirkel. Når der anmeldes 70% flere tyverier på ét bestemt år, har det nok én eller anden forbindelse med de stigende supermarkedspriser, som ligger langt over inflationen på trods af et generelt prisfald på alle råvarer.

Mange i befolkningen har i hvert fald en overfladisk forståelse af, at en computer fungerer ved hjælp af programmering, som er noget med at skrive instrukser til den, så den gør som ønsket.

Søgte efter flere journalistiske forsøg på at definere "open source" – af ren nysgerrighed:

Altså software, som er frit tilgængeligt, og som frit må ændres og distribueres. (Information, 2000)

Open source er betegnelsen for software, der er frit tilgængelig og med en åben kode. (DR Nyheder, 2003)

Det handler om open source software; det vil sige computerprogrammer, der i reglen er gratis, og hvor kildekoden, selve programmets skelet, er frit tilgængelig, så alle kan ændre og videreudvikle den. (Information, 2008)

Drupal er en open source-platform, hvor programkoden er åbent tilgængelig, og hvor brugerne har lov til at udvikle videre på platformen. (DR Nyheder, 2012)

Open source betyder, at kildekoden er frit tilgængelig for offentligheden. Det betyder, at man kan se, ændre og distribuere softwaren uden restriktioner, så længe skabernes licensbetingelser bliver overholdt. (DR Nyheder, 2025)

Modellen er open source, altså offentlig tilgængelig, […] (Jyllands-Posten, 2025)

At rense sproget for fremmedord er intet mindre end et attentat på dets liv. – Vilhelm Grønbech

Citeret i: Sproget – hverdagens mirakel af Hans Arndt (Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 78)

Et lille indspark til den anvendelse, Maria Krüger fra Dansk selskab for Almen Medicin foreslår (som er en helt anden end den, borgeren dér har brugt):

Hvis der er noget nyligt opstået (og det ikke drejer sig om et opkald til 112), så kunne man spørge en chatbot om hjælp til at lave en anamnese (sygehistorik) forud for et besøg hos lægen eller lignende kontakt til sundhedsvæsnet.

Jeg har lige prøvet det med DeepSeek, hvor jeg rollespillede et knoglebrud på venstre arm, jeg fik sidste år. Det gik faktisk godt, men skulle lige bede den om at stille ét spørgsmål ad gangen og ikke nødvendigvis forklare, hvorfor hvert spørgsmål er vigtigt.

Chatbotten bestemte selv antallet af spørgsmål og valgte selv hvilke, og så afsluttede den med en kort sammenfatning i punktform (som ikke bare fulgte en Q&A- gentagelse af det gennemgåede) som jeg kan tage med til lægen Her er spørgsmålene gengivet ordret:

• Hvornår skete faldet?
• Hvordan faldt du? (f.eks. forover/bagover, på hofte/skulder/hænder, vred du kroppen under faldet?)
• Hvor har du ondt, og hvor smertefuldt er det på en skala fra 1-10? (Beskriv også, om du har smerter andre steder end armen, fx hoved, ryg, hofte? Husk at nævne om du slog hovedet - det er altafgørende at lægen ved det!)
• Kan du se eller mærke tegn som misfarvning, blå mærker, unormal form eller følelsesløshed i armen/hånden? (Og: Kan du bevæge håndled og fingre? Er knæet hævet?)
• Kan du bøje din albue, og er der nogen unormal bevægelighed eller knasende lyd i leddet når du forsøger?
• Til knæet: Kan du fuldt ud bære vægt på benet uden ustabilitet eller stiksmerter? (Og: Har du haft lignende knæskader før?)
• Har du tidligere haft skader på venstre albue eller knæ? (Hvis ja, beskriv hvilken type skade og hvornår det skete)
• Tager du nogen medicin (fx blodfortyndende, smertestillende, kortison)?
• Har du nogen kendte allergier (især mod smertestillende, plaster, latex, antibiotika)?
• Har du kvalme, svimmelhed, synsforstyrrelser eller følelse af at besvime efter faldet?
• Har du haft feber, øget varme eller rødme omkring skaderne (udover det umiddelbare traume)?
• Er din vaccinationsstatus opdateret, især stivkrampe?

Den gav også tre forslag til lægen:

Patienten bør undersøges for mulig fraktur/seneruptur i venstre albue (intens smerte, begrænset mobilitet); infektionsrisiko i knæeafskrabning (beskidt underlag); stivkrampeprofilakse pga. åbent sår og usikker vaccinestatus

Og tre forslag til mig:

Husk: Bevæg albuen så lidt som muligt før undersøgelse. Hold knæet rent - fjern plaster kort før lægen ser det. Spørg specifikt om stivkrampebooster, hvis din sidste vaccine er over 5 år siden.

Så tænker da, at jeg ville føle mig nogenlunde godt forberedt på et besøg hos lægen efter at have gjort mig de tanker på forhånd… det var også mange af de samme spørgsmål, jeg fik i den virkelige situation.

Link til den forskning, artiklen handler om: https://www.cell.com/cell/fulltext/S0092-8674(25)00677-4

Rooting for you! Friendica is by far my preferred way of accessing the Fediverse – and it seems .world is the largest European server on the whole platform, so I really need it to work, aaaaa

Beslutningstagerne får de elever, de indretter uddannelsesystemet til at producere.