[2026-10-18] Hvordan går det og hvordan har din uge været?
Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] .
9 replies
Nogle gange kan det være svært at finde ordene her i tråden, eller man har brug for støtte, der rækker ud over fællesskabet. Det er helt i orden.
Hvis du står i en svær situation lige nu, er der anonyme muligheder for at tale med nogen, der er vant til at lytte:
Du er ikke alene. Der er mennesker, der gerne vil lytte, præcis når du er klar til det.
Ting forsvinder, forældes eller bliver glemt, så generationerne har ikke nødvendigvis de samme referencer, kulturelle fx.
Hvis man fx læste tegneserier i 1980’erne, ved man præcist, hvad “Han kunne ikke blive kalif i stedet for kaliffen” betyder - men for en 30-35 årig giver det ikke mening. Det giver så anledning til forklaring og samtale, så det er ikke rigtig et problem.
Meeeen…når en sundhedsarbejder er ved at udsætte én for en kognitiv udredning kan det straks være værre. Jeg blev bedt om at sige ord, som begynder med H, og sagde blandt andet Hemulen og Hattifnatter, og det var ikke kendte ord for sundhedsarbejderen. Heldigvis var hun hurtig til at spørge og få disse væsners (fiktive) eksistens dokumenteret med opslag. Men der kunne jo også være fældet den dom, at ‘MindMovie siger vrøvleord’, hvilket jeg nødig vil have stående i journalen (når nu det ikke passer).
Så jeg bekymrer mig for, hvad jeg ellers må have sagt eller gjort ift sundhedssystemet, som kan blive fejlforstået. Jeg vil nødig dømmes rablende gal, med mindre jeg er det.
Da jeg var 4 fik jeg ondt i benet. Jeg kunne ikke gå, hvilket var ret ubelejligt da mine forældre var hippier som ikke ønsker at købe en bil, så vi gik til fods alle steder, selvom vi boede 5 kilometer udenfor byen, så vi gik dagligt mindst 10 km.
Min mor tog mig til doktoren med mit ben. Han var en 70 årig gammel mand som ikke anså børns meninger for noget, så han konkluderede at det var fiktive smerter, "psykosomatisk lidelse" blev noteret.
Fint nok, det var vel vokseværk, så ingen behandling var nødvendigt alligevel.
Men så 20 år senere, da jeg havde ondt i halsen og jeg havde fået ny læge efter den anden var død, så skulle den nye læge lige læse min journal... Og så vidste han pludselig alt om mig. Psykosomatisk. Ingen behandling nødvendig. Ondt i halsen siger du? Bare drik en whiskey, så går det væk. Stress? Det er mandens lod, de stærkeste skuldre bærer den tungeste vægt. Depression? Nej det behøver du ikke tænke over.
Heldigvis fik vi en forældelsesfrist i journalerne, eller også blev de slettet ved et uheld, men min nuværende læge ved heldigvis intet om det.
Nogle gange er det ikke engang ens egen udtalelse som bliver misforstået.
Jeg er autist, men blev i første omgang diagnosticeret med en blandet personlighedsforstyrrelse, da piger ikke kunne have autisme, og jeg næsten levede op til kriterierne for at have en ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. Jeg var meget ung da jeg fik diagnosen og havde haft nogle meget turbulente teenageår, så der er stort set ikke nogen af symptomerne som har hængt ved ind i voksenlivet, ud over selvfølgelig dem der kom fra autismen.
Den diagnose har resulteret i, at der af og til står at jeg har borderline i mine papirer, på trods af at jeg ikke har det, og aldrig er blevet diagnosticeret med det. Det er åbenbart bare den personlighedsforstyrrelse som er mest kendt, og så må det jo være den rigtige.
Ved ikke om det hjælper, men jeg tror ikke at et par vrøvleord er nok til at få nogen diagnose eller blive dømt "rablende gal".
Der skal forhåbentlig mere til, men det er da sket for mig nogle gange, at en enkelt bemærkning er blevet misforstået med konsekvenser.
Opslaget handler om at opdage, at ens referencer er forankrede i anno dazumal, og at tænke over, hvad man skal gøre ved det.
Kaliffen - er det ikke den der tegneserie? Den kunne man da godt se i 90’erne. Ellers er det et tydeligt tegn på at “jeg ikke forstår det” :)
Denne her: Iznogood, og som du skriver, kan den sikkert stadig opdrives. Men citatet med kaliffen er ikke længere allemandseje.
Ja, præcist!! Ej barndommen var altså god!