[2026-05-24] Hvordan går det og hvordan har din uge været?
Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] .
Er ved at være træt/nedslidt af at kæmpe imod ikke at synke ned i depressionens kløft. Har kæmpet i 15 år, hvor det startede med en datter der blev syg og hang i en tynd tråd mellem liv og død. Hun kom gennem sygdommen men har varig mén og vil leve med epilepsi og lammelse resten af sit liv. Jeg er på nippet til at give op og kæmper dagligt med at "bare" føle at jeg er i live men kan godt mærke at jeg er træt
Samme aften som @[email protected] skrev om at de havde fået kyllinger gik klækningen igang under vores ene skrukhøne 🙂
De tog deres første skridt ud i verden i dag. Dejlig afslutning på en dejlig uge.
De skulle lige tage mod til sig før de ville ud i den store verden 😊
Hmmm. De er søde. Nu spekulerer jeg på om mine er klar til at komme ud til de voksne høns. Mine bor stadig i en papkasse
Vores er ruget ud under hønen, første gang vi har kyllinger og har ingen anelse om hvad gælder for kyllinger fra "automat" De skal vel stadig have varme de næste tre ugers tid?
Hvis man har en skrukhøne kan man vidst lægge dag gamle kyllinger under hende, men jeg aner ikke hvordan det foregår.
Så klækkede der sgu også en kylling på naturlig vis. Nu er vi oppe på 18 i alt :)
Hvordan undgår i egentlig at kattene spiser kyllingerne?
Ved at undgå at have katte :)
Damn.
Hvad så med rotter og mus? og naboens kat ?
Der er langt til naboens kat, største problem er nok mår, ræv og rovfugle.
Og naboens hund og vores egne hunde...
Hønsene går for det meste frit på matriklen/haven, når vi bor som vi gør, midt i en skov, må vi desværre nok beregne et vidst tab årligt.
Vi har et mobilt hønsehus til vores lille hønseflok, vi flytter det jævnligt og fodrer ikke med madaffald, for at undgå rotter (7, 9, 13 så har vi ikke haft nogen endnu)
Jeg skal have lavet et større hegn og hus til kyllingerne så de får noget mere plads når de gror til.
Der krydses fingre for at hønemor er godt til at beskytte dem når de får lov at rende frit om en lille uge.
Synes altid jeg starter med at skrive, at det har været en spøjs uge på arbejdet, og denne uge er ingen undtagelse. Jeg kom til at påtage mig noget ledelsesansvar, som det egentlig ikke er meningen jeg skal tage, og jeg er ikke sikker på at jeg håndterede det rigtigt.
Tilgengæld går det ret godt privat, selv om jeg godt kan mærke i min skulder, at jeg har broderet for meget, så har den det rigtig godt i forhold til hvor meget, for meget jeg har lavet. Og jeg har endelig fået støvsuget og faktisk følt mig som et ægte voksent menneske der har lavet rigtig mad og skåret ned på sukkeret osv.
Nu er jeg så bare rigtig spændt på næste uge, hvor jeg er kommet til at lægge planer næsten alle dage. Men det er heldigvis gode planer, som plejer at give mere end de tager, selv om det ser uoverskueligt ud når man kigger i kalenderen.
Jeg håber at I alle har en rigtig god pinse (og hvis man ikke fejre pinse, så nyder fridagen i morgen, hvis man har den) ❤️