Brætspil til børn
Ungerne ønsker sig spil til jul. Men de ved ikke helt hvilke, og jeg ved stort set intet om spil. Mine tanker faldt derfor selvfølgelig straks på feddits brugerbase, da jeg har et indtryk af at ret mange her inde er ret brætspilsagtige.
Den lille på syv ønsker sig bare brætspil der er sjove. Der må gerne være fælder med.
Den store på ni ønsker sig rollespilsagtige spil. Hun er helt vild papirrollespil og kvaksalver. Tror ikke det gør noget at de er lidt avancerede.
Kender i til spil der er super hyggelige at spille for hele familien?
Vi har Heltene fra Avadore, som stort set er et rigtigt rollespil med et skrevet scenarie i flere akter, hvor en af de voksne skal agere gamemaster. Vi har ikke gennemført historien endnu, men det vi har prøvet har været rigtig godt. Hvor godt matchet er, afhænger dog nok af børnene. Vores børn er på alder med jeres, og den yngste var god til det der med at tænke uden for kassen, og den ældste havde mere svært ved det.
Ghost castle har fælder
Og så der mouse trap som jeg vist nok har spillet som barn selv, i en anden udgave, og synes var sjov dengang
Jeg kan umiddelbart tænke på to ideer som jeg tror dine børn vil kunne lide. Det er klassikere, så måske du kender dem allerede, men hvis ikke:
Smallworld til en på 9, tror jeg også er et godt valg !
Jeg har et par ideer. Der er mange slags brætspil nu, med mange forskellige formål. Så jeg deler det lige ind i et par kategorier:
Samarbejds spil, hvor man spiller sammen mod "spillet" kan være gode, især fordi man så enten taber eller vinder sammen. Derudover er sprogbarrieren heller ikke så stor, fordi man jo kan oversætte engelsk tekst uden at det går ud over ens konkurrenceevne. Det er fx Pandemic (simpelt og på dansk) hvor man spiller hver sin rolle i et team der skal bekæmpe virus udbrud. Eller Aeons end (på engelsk, middel sværhedsgrad) hvor man spiller hver sin karakter der hjælpes ad med at beskytte en by mod et monster der angriber. Temaet er magi og steampunk. Så er der Spirit Island (på engelsk, mange sværhedsgrader) hvor man spiller hver sin natur ånd som skal beskytte en ø mod menneskelige nybyggere. Det er et meget anerkendt og godt spil. Derudover vil jeg nævne Jaws og the Lion, (engelsk, rimeligt kompliceret) som er den milde version af Gloomhaven/Frosthaven spillene, hvor man spiller hver sin karakter der skal igennem nogle forskellige baner hvor de slås mod monstre og skal opnå fælles mål. Karaktererne udvikler sig over tid med udstyr og levels.
Hvis mere almindelige spil med én vinder vil hitte hos jer, vil jeg anbefale: Everdell, (på engelsk, nok middel sværhedsgrad) som er et spil hvor man bygger sin egen skovby med små dyr som mus, skildpadder, firben osv. som indbyggere. Billederne på kortene er fine, og der er mange hyggelige detaljer i det. Terraforming Mars (engelsk, men så snart du forstår symbolerne, er det næsten ikke relevant) er et spil om at gøre Mars beboelig. Man bygger sin egen ressourcemotor, og ser hvem der scorer flest point til sidst. Så er der selvfølgelig Settlers, som er et relativt simpelt spil om at bosætte en ø. Det er nemt at gå til.
Selskabsspil kan også noget. Fx Besserwisser, Hint og Cranium. Især Cranium kan være noget for hele familien, men jeg ved ikke om det stadig er på markedet? Og så One Night Ultimate Werewolf. Et spil hvor man får en rolle hver og skal forsøge at finde frem til hvem der lyver/er varulven. Et spil tager 5-10 minutter, men man kan få en hel aften til at gå med det.
Sig til hvis der er mere du vil vide, eller noget specifikt du leder efter :)