Den kollektive hjerneblødning hos de Che Guevara inspirerede socialister fra 1970'erne betaler stadig dividenter ser jeg...
Her er et lille uddrag fra 2016 fra stifteren (Siegfried Christiansen) af OOA, den bevægelse der næsten egenhændigt har sørget for, at vi ikke har atomkraft i Danmark og derfor er super afhængig af alle omkring os:
Når jeg tænker tilbage på 70’erne er det der mest slår mig det
nærmest ubændige gå-på-mod som prægede tiden og var
grundlaget for brede folkelige bevægelser. Mottoet var, frit efter
Che Guevara: Vær realistisk! Kræv det umulige! OOA var et
eksempel på denne både kraftfulde og meget lidt ydmyge tilgang til
at stå op imod samfundets magtfulde institutioner - i politik , i
erhvervslivet, i forskningen. Og det lykkedes!! Hvordan kunne det
gå til?
Allerførst må det naturligvis siges, at dengang i 1973, da
forberedelserne til det, som blev OOA, kom i gang skete det jo i
forlængelse af og med inspiration i både studenteroprør,
slumstormere, vietnambevægelsen, Christiania, kvindebevægelsen,
grænser-for-vækst-debatten osv.
Og al den oprørskhed og opgør med etablerede magtforhold, og tro
på at vi virkelig kunne påvirke og ændre samfundsudviklingen
mener jeg skal ses på baggrund af den opvækst vores generation
havde i efterkrigstiden. Rigtig mange af 70er-aktivisterne er født i
40erne. Selv er jeg en årgang 1943.
Efter verdenskrigens, ja to verdenskriges ragnarok, oplevede vi
som børn knapheden i efterkrigsårene og ind i 50erne. Snart også
den begyndende velfærdsudvikling. Fredsbevægelserne og
international solidaritet bredte sig i takt med at stedse flere
udviklingslande opnåede selvstændighed fra de tidligere
kolonimagter. Vi troede faktisk på, at vi kunne påvirke verdens
gang.
Det var nærmest lidt fanden-i-voldsk. Som det hed sig: Du skal
ikke være bange for at løbe panden mod en mur - hvem siger det
er muren der holder? Sådan var tidsånden i en nøddeskal.
Selv var jeg dengang i begyndelsen af 70erne aktiv i
Forsoningsforbundet, en kristen fredsbevægelse og dansk gren af
International Fellowship of Reconciliation. Med min baggrund i det
tyske mindretal og opvækst med både tysk og dansk hverdag ved
Flensborg Fjord var det nærliggende for mig at engagere mig i
mellemfolkelig aktivitet.
https://usercontent.one/wp/www.atomkraftnejtak.dk/wp-content/uploads/2020/10/20160910-Opl%C3%A6g-i-Arbejdermuseet-Siegfried-Christiansen.pdf