Jeg er potentielt lidt biased af at være admin på et relativt stort dansk niche-forum, så mine tanker om "selvstændigheden" skal naturligvis tilpasses ambitionerne og omfanget for Feddit, men som det er nu er brugervæksten primært drevet af hårdt arbejde, og ikke så megen organisk vækst.
Det bærer dermed også lidt præg af at være noget der spejler indhold fra Reddit og det kan måske hurtigt være noget der påvirker brugernes engagement, hvis man kan nå bredere ud på den ene frem for den anden platform.
Sekundært, så tror jeg at Feddit ligner for meget ordet Reddit - kommer der en potentiel vækst, så kan man mere eller mindre ikke undgå at stå i skyggen af platformen og dermed skulle sammenlignes.
Slutteligt, så er der noget med brugervenligheden, hvilket naturligt begrænser den organiske vækst. Som teknisk funderet, var det okay at få joinet og vælge en passende app, men det vil være en forhindring for knap så teknisk funderede at de skal tage stilling til selv så små ting som de gør når de joiner et decentraliseret socialt netværk.
Så når jeg taler om selvstændighed, så er det med et blik ind i fremtiden om at overkomme nogle af de ting jeg nævner ovenfor. Det kan sagtens være det ikke matcher Feddits ambitioner og vision, og det skal jeg naturligvis ikke komme fra sidelinien og blande mig i.